Forskudopgørelse
Rådgivning

Sådan får du det bedste ud af din forskudsopgørelse

Torsdag d. 21. november 2019 fik danskerne adgang til deres forskudsopgørelse for 2020. Mange vælger dog ikke at ændre på oplysningerne i forskudsopgørelsen, og dem, der endelig retter i opgørelsen, gør det ofte for at sikre, at de får skattepenge tilbage.

De fleste ændrer ikke oplysningerne i deres forskudsopgørelse da der hos de fleste ikke forekommer store ændringer i indkomst og fradrag. Samtidig vil de færreste besvære sig selv med at rette i opgørelsen, hvis de ved, at restskatten er på et overkommeligt beløb. Dem, som endelig vælger at ændre i forskudsopgørelsen, gør det ofte for at sikre sig, at de får overskydende skat, og dermed betragtes det for nogen som en form for opsparing. Dette kan gøres, hvis man eksempelvis har ret til kørselsfradrag men sætter det til 0 kr. i forskudsopgørelsen, hvorefter man vil komme til at betale for meget i skat i løbet af året. Det rigtige beløb for kørselsfradraget sættes så ind på årsopgørelsen, og man vil dermed få skattepenge tilbage.

Ligger din løn mellem 31.300 og 48.100 om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, så vil det være ligegyldigt, om du sætter din indkomst for lavt eller for højt. Hvis du derimod har en månedsløn på op til 31.300 før arbejdsmarkedsbidrag så bør du sætte din indkomst lavt for at undgå restskat, da beskæftigelsesfradrag ellers vil blive sat for højt. Ligger din månedsløn på over 577.174, er det bedst at sætte din indkomst for højt end for lavt, da din trækprocent er lavere end din marginalskatteprocent. Sætter du din indkomst for lavt, sker indeholdelsen af kildeskat med et for lavt beløb.

Regner du med at leje bolig, sommerhus eller bil ud i løbet af det kommende år i så stort et omfang, at du vil skulle betale skat af overskuddet, så bør du forskudsregistrere det forventede overskud for at undgå, at du skal betale restskat. Hvis du afbetaler gæld til det offentligt, så skal du huske på, at du har ret til rentefradrag, og at du skal sætte det på forskudsopgørelsen, da det ikke indberettes automatisk.

Du bør mest holde øje med dine fradrag i forskudsopgørelsen, da forskellen mellem den faktiske indkomst og den forskudsregistrerede indkomst ofte skal være ganske stor, førend at det får betydning for slutskatten.