REVISOR, Cand. Merc. Aud.

Aarhus

Hvem er PlusRevision

Vi er et moderne og innovativt revisionsfirma med et stærkt brand og et højt fagligt niveau. Vores nøgleord er Nærhed, Tillid og Kvalitet. Med disse nøgleord som rettesnor skaber vi et tæt samarbejde med den enkelte kunde, og det er netop dét, der gør, at vi kan tilbyde lige netop den rådgivning og sparring, som stemmer overens med kundens værdier, og hvad kunden har brug for. Det er samtidig den måde, hvorpå vi er ”den lille mands revisor”. Kundemassen består nemlig primært af små og mellemstore virksomheder. Vi skelner ikke imellem, hvorvidt det er et selskab eller en personligt drevet virksomhed. For os er den individuelle rådgivning det vigtigste.

Hvad forventer vi

Da der er tale om en stilling, hvor det kræves, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne, forventer vi, at du:

  • Har mindst 2-3 års erfaring fra branchen samt har eller er i gang med en CMA-uddannelse
  • Er ambitiøs og har gode samarbejdsevner
  • Er selvkørende med et stort drive
  • Arbejder struktureret
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner

Du sidder formodentlig i dag som revisor og er klar til at påtage dig et større ansvar. Måske er du allerede leder, men ønsker nye udfordringer.

 
Jobbet består i

Du overtager ledelsen af kontoret. I den første periode af ansættelsesforholdet vil du blive sat ind i virksomhedens forretningsprocessor og systemer. Derudover skal du lære firmaets filosofi og vision at kende.

Stillingen har følgende ansvarsområder:

  • Revision og regnskabsudarbejdelse
  • Assistance og review af regnskaber
  • Skatteopgørelser for både selskaber og VSO
  • Rådgivning indenfor skatter og afgifter
  • Ansvar for mindre og mellemstore kunder

Ansættelsen

Vi tilbyder den rette person at blive en del af et revisionsfirma, med:

  • en meget kompetent og velfungerende faglig funktion
  • et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsprocesser
  • fantastiske kolleger på et højt fagligt niveau
  • god løn (og gode indtjeningsforhold)

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Bjarne Bilenberg på 20 85 32 08 eller på bbi@plusrevision.dk. Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV. Vi behandler selvfølgelig din henvendelse med fuld diskretion.