Revision og Erklæring

Hos PlusRevision kan vi tilbyde dig rådgivning, som kan være med til at give dig det økonomiske overblik i din virksomhed. Vi har mange års erfaring med revisionsarbejde og kan blandt andet stå for udarbejdelsen af din virksomheds årsregnskab samt diverse erklæringer.

Bogføring som redskab til økonomisk overblik

Bogføring er et enormt vigtigt redskab, når det kommer til at skulle danne sig et økonomiske overblik i sin virksomhed. Med bogføring bliver der nemlig holdt regnskab med virksomhedens indtægter og udgifter, hvilket gør momsindberetning, momsregistrering samt udarbejdelse af din virksomheds årsregnskab mere overkommeligt. Hos PlusRevision kan vi hjælpe dig med din virksomheds årsregnskab, som blandt andet anvendes, når du skal angive din virksomheds overskud eller underskud i selvangivelsen.

Brug for hjælp til bogføringen? Hos TotalAdministration kan du få hjælp til bogføringen og tilmed leje en bogholder. Læs mere om TotalAdministration HER.

Årsregnskab

Der er forskellige ting, som man skal forholde sig til, når man taler om årsregnskab. Der findes eksempelvis to forskellige slags årsrapporter – den interne årsrapport samt den eksterne årsrapport. Forskellen på de to typer af årsrapporter ligger i specifikationsgraden. Det eksterne regnskab indeholder nemlig færre specifikationer end det interne regnskab og indrapporteres typisk til Erhvervsstyrelsen, som værende den årsrapport, der er offentligt tilgængelig.

 

Der findes forskellige former for erklæringstyper, som kan fremgå af virksomhedens årsrapport. Det kan være revision, udvidet gennemgang, review, assistance eller fravalgt. Forskellen på erklæringerne ligger i hvor dybdegående revisorens revidering af revisionsområderne har været.

Økonomisk og juridisk rådgivning

Hos PlusRevision kan vi tilbyde dig både økonomisk samt juridisk rådgivning – det kan eksempelvis være rådgivning vedrørende bogføring, udarbejdelse af skatteregnskab, håndtering af bilag samt udfærdigelse af fakturaer. Ved at ansætte os, vil vi komme til at stå for udarbejdelsen af revisorerklæringerne i forbindelse med afsluttede opgaver som eksempelvis årsregnskabet. En revisorerklæring fungerer som dokumentation og garanti for, at virksomheden har styr på drift, sikkerhed, egenkontrol, kompetencer, forretningsgange samt økonomi. Hos PlusRevision er vi specialiserede indenfor IT-revision, og derfor er vi eksperter i at teste og kontrollere vores kunders kontrolmål. Kontrolmål kan være fysisk sikkerhed, informationssikkerhedspolitikker, kommunikation- og driftsstyring, vedligeholdelse af styresystemer samt beredskabsplan ved eksempelvis ulykker. Vi tilsender dig automatisk din revisionserklæring, hver gang den bliver fornyet.