Revision & Regnskab

Reelle ejere – Ændringer i reglerne

Supplerende regler vedrørende reelle ejere vil træde i kraft den 10. januar 2020. De supplerende regler er vigtige for både kunde og revisor at sætte sig ind i, da reglerne kan få konsekvenser for begge parter. I denne artikel kan du læse om ændringerne i reglerne vedrørende reelle ejere.

En reel ejer er som udgangspunkt en person, der ejer eller kontrollerer mindst 25% af et selskab.

Forsyningspligt

I dag er det et krav at selskaber, andre virksomheder, foreninger og fonde registrerer de reelle ejere. Hvis dette krav ikke bliver efterfulgt, kan der ske en tvangopløsning, hvilket betyder, at de bliver tvunget til at ophøre med at eksistere. Der er dog ikke ubetingede krav om, at virksomheden skal oplyse sine reelle ejere til personer, der er omfattet af Hvidvaskloven som eksempelvis en revisor, men det er derimod et krav, at personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, fratræder, hvis det ikke er muligt at gennemføre kundekendskabsprocedurerne. 

Kundekendskabsprocedurerne omfatter kravet om at have kendskab til kunders identitet samt dokumentation for dette.

Alle virksomheder, som er forpligtet til at registrere information vedrørende reelle ejere såsom I/S, K/S, fonde og foreninger, skal fra den 10. januar 2020 kunne fremføre de nødvendige oplysninger, som muliggør gennemførelsen af kundekendskabsproceduerne for personer, der er omfattet af Hvidvaskloven.

Videregivelsespligt

Informationer vedrørende reelle ejere, ejerstruktur samt kontrolstruktur skal fra den 10. januar 2020 videregives af virksomheden til personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, hvis disse personer skulle anmode om det. 

Undersøgelse af ændringer i ejerforhold

Det skal i virksomheder, fonde og foreninger undersøges én gang årligt, om der er forekommet ændringer i ejerforhold. Resultaterne af undersøgelsen skal fremlægges på et ledelsesmøde, hvor årsrapporten godkendes.  

Tvangsopløsning

Før i tiden blev et selskab tvangsopløst, hvis de reelle ejere ikke var registreret, men selskabet blev ikke tvangsopløst, hvis ejerne blot var registreret forkert. Siden den 1. juli 2019 har man dog kunne tvangopløse et selskab, hvis selskabets registrering af de reelle ejere har været mangelfuld, hvis man ikke har opbevaret dokumentation for selskabets reelle ejere, eller hvis denne dokumention har været mangelfuld. 

Registrering af reelle ejere er mangelfuld hvis:

  • registrering af nogle af de reelle ejere mangler, som eksempelvis hvis kun én af de reelle ejere er registreret på trods af, at selskabet har to reelle ejere.
  • oplysninger vedrørende arten og omfanget af det reelle ejerskab mangler.
  • en forkert person er registreret som reel ejer.
  • en reel ejer er registreret under forkert navn eller adresse.
Dokumentation på selskabets reelle ejere er mangelfuld hvis:
  • det ikke er muligt for selskabet at dokumentere, at selskabets reelle ejer/ejere er den/dem, som er blevet registreret i Erhvervsstyrelsens system.
  • det er blevet registreret, at selskabet ikke har reelle ejere eller ikke har mulighed for at identificere selskabets reelle ejere, og selskabet ikke har dokumentation på, at alle muligheder er blevet undersøgt for at identificere reelle ejere.

Et selskab vil ikke blive tvangsopløst, uden at Erhvervsstyrelsen har taget kontakt til selskabet inden med en opfordring til at selskabet om at foretage korrekt registrering, hvilket giver selskabet mulighed for at rette op på eventuelle uoverensstemmelser. Hvis selskabet derimod ikke reagerer på opfordringen og ikke får rettet op på eventuelle uoverenstemmelser, vil det føre til tvangsopløsning. K/S, I/S, SE-selskaber, SCE-selskaber samt europæiske økonomiske virksomhedsformer får også nye tvangsopløsningsregler.

Forpligtelse til indberetning af uoverenstemmelser

Fra den 10. januar 2020 vil alle, som er omfattet af Hvidvaskloven, være forpligtet til at indberette eventuelle uoverenstemmelser i et selskabet oplysninger om reelle ejere. Dettte omfatter dog ikke mindre uoverensstemmelser som slåfejl men derimod større uoverenstemmelser som eksempelvis ændring af en reel ejers ejerandel. Det er ikke op til personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, at vurdere, om der er tale om en tilsigtet eller utilsigtet uoverensstemmelse. Det vil ikke blive oplyst til virksomheden, fonden eller foreningen, som indberetningen vedrører, hvem der har foretaget indberetningen. Skulle det ske, at en person, som er omfattet af Hvidvaskloven, ikke indberetter uoverensstemmelserne i et selskabs oplysninger om reelle ejere, kan det medføre et påbud i forbindelse med Erhvervsstyrelsens tilsyn med vedkommende.